Opgaver med leg, mad, musik, matematik, billedkunst og kreativitet
Materialet indeholder en række opgaver med sjove aktiviteter, hvor I også arbejder fagligt med billeder, formgivning, matematik, musik og mad – alt sammen inspireret af Indonesien og årets temaer. Flere opgaver er lagt an til tværfaglighed.
Alle opgaver tager udgangspunkt i fænomener, som eleverne møder i årets materiale om Indonesien: Farver og former, dyr og natur, håndværk og byliv. Opgaverne er differentieret, så de alle rummer aktiviteter til både små og store.
Du finder alle opgaverne beskrevet trin for trin i Opgavebanken her på hjemmesiden.
Simpel batik med oliekridt og stoffarve: Eleverne laver simpel batik med mønstre inspireret fra Indonesien. I tegner mønstre på lyst bomuldsstof med hvidt oliekridt. Herefter farves stoffet med kold tekstilfarve; kridtet afviser farven og skaber hvide mønstre.
Sjov med flag – Indonesien, Danmark og vores skole: 1. og 2. klasse kan lave flagranker, mens elever i 3.-5. klasse kan designe skolens helt eget flag.
Lege fra Indonesien: Sjove aktiviteter, hvor eleverne skal ud at bevæge sig. Legene bruges på skolerne på Indonesiens nationaldag eller på den sidste dag før ferien, som indleder ramadanen.
Lav et indonesisk balance-værktøj: Lav jeres eget balanceværktøj og arbejd med at skabe ligevægt ved hjælp af bambusspyd, elastikker og en klump ler.
Regnehistorier fra markedet: Eleverne arbejder med regnehistorier om at gå på markedet i Indonesien. De kan også bytte varer i stedet for at bruge penge. Det er en tradition på nogle øer i Indonesien.
Tegn dyr og lav bogmærker: Lær at tegne nogle af Indonesiens dyr med helt enkle midler: Tiger, orangutang og komodovaran. Bagefter kan I lave bogmærker med tegningerne.
Tag på øhop: Eleverne hopper fra ø til ø, løser opgaver undervejs og får stempler i deres pas.
Mad fra Indonesien: Her får I et par opskrifter på typiske retter fra Indonesien.
Årets sang og musikvideo med Karen Mukupa: Lær sangen med teksten fra opgaven. Og prøv selv at dansetrinene med den lille instruktionsfilm. I kan også skrive jeres eget ekstra vers – for der er også en version af sangen med musik til jeres vers.
Syng og dans med Hr. Skæg og Motor Mille: Syng med på sang og musikvideo fra Ramasjang til de yngste. Her gi’r Hr. Skæg og Motor Mille den gas sammen med børn fra Jakarta. I det tilhørende opgaveark finder du teksten. Og der er en ’Dansemix’-video med instruktion til selv at danse med.
Læs mere her:
Find beskrivelsen i lærervejledningen på side 41 og 42. Hvis du ikke har en trykt udgave, kan du se dem som PDF her.
Moduler til Leg, bevægelse og kreativitet (uddrag af lærervejledning som pdf)