Gratis adgang til de tidligere års materialer til U-landskalenderen
Her kan du finde masser af gratis undervisningsmateriale fra Danida om mange forskellige lande – som alle er helt klar til brug.
U-landskalenderens materialer til 2013-2024 ligner dette års materiale. De er stadig aktuelle, og både PDF-bøger, opgaver, film, websites og øvrige materialer ligger gratis og parat til brug på nettet. Til nogle af årene fås de trykte bøger stadig.
Linkene nedenfor fører dig til de tidligere års websites for U-landskalenderen, hvor du finder de komplette materialer. Hvert år er der fokus på et nyt land - og hvert år har en god forfatter skrevet årets bog.
- Materialerne for 2013-2024 minder i deres form om det nye for 2025 om Indonesien. De er stadig både fuldt ud aktuelle og brugbare.
- Der er en komplet hjemmeside til hvert af disse år med masser af gode opgaver, film og andre materialer. Det hele er klar til brug for både dig og eleverne.
- Bøgerne ligger gratis klar til brug som PDF'er og som web-bøger til eleverne på hvert års hjemmeside. For nogle år kan du også stadig bestille trykte bøger.
- På enkelte af årene kan man dog ikke længere lave fx fotohistorier, fordi web- eller app-teknikken har ændret sig.
- DR's film er kun tilgængelige på nogle af hjemmesiderne – men alle de øvrige film til hvert års materiale ligger stadig klar til brug.
- Materialerne fra 2012 og årene før havde en meget anderledes form. Til nogle af disse år fås der stadig trykte bøger i Danidas webshop. Der findes ikke længere websites fra 2012 og tidligere.