Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Børn og unge i Jakarta tilpasser sig et nyt klima 

Midt inde i Indonesiens moderne hovedstad Jakarta bor de fattigste mennesker i små ’landsbyer’ på pæle helt ude i kanten af floderne, kanalerne og kysten. Her mærker de klimaforandringerne. Husene bliver hyppigt oversvømmet, og ekstremt vejr gør hverdagen usikker.

Med årets projekt støtter PlanBørnefonden Jakartas mest udsatte børn og unge i at tilpasse sig et ændret klima. De lærer om klima i skolen, de er med til at skabe løsninger lokalt, og de får indflydelse på byens klimaindsats.

En by under vand 

Jakarta har et kæmpe problem med vand – særligt i de fattigste områder.

Hele byen synker op til 20 cm hvert år, og den kaldes verdens hurtigst synkende by. Den ligger mellem 13 floder og er flere steder under havets overflade. 

Det varmere klima har allerede øget havniveauet, men samtidig har det ført til, at regnvejr og storme er blevet både hyppigere og kraftigere. 

Så når de tropiske regnvejr rammer byen, stiger vandstanden ofte – og lynhurtigt. Floderne flyder over og fylder gader og hjem. Alene i 2022 blev var der 129 større oversvømmelser.

En hverdag med vilde oversvømmelser

Jakarta er en enorm og moderne storby. Men byens fattigste mennesker bor de mange små ’kampunger’. Det er en slags ganske små landsbyer, hvor alle kender alle – og hvor mange bor gennem et helt liv. De ligger ofte helt ude på kanten af byens mange vandløb. Her er de fleste af husene selvbyggede, og de yderste står på pæle ud i vandet. 

Hvert hus er ganske lille, men har typisk 2-3 etager. Den nederste etage bliver nemlig ofte oversvømmet. Når det er slemt, kan vandet sagtens stige to meter.

De store oversvømmelser er selvfølgelig i sig selv farlige – og vandet bringer også snavs og sygdom med sig. 

Folk i kampungerne er vant til oversvømmelserne, gode til at rydde op og gode til at hjælpe hinanden. Med gangbroer eller både kan man fx redde sig ud af husene, man sover aldrig i stueetagen – og de hårdest ramte familier kan overnatte nogle dage på fx den lokale skole. 

Men problemerne i kampungerne er blevet så store, at de har brug for hjælp til at udvikle nye, lokale løsninger.

Klima på skoleskemaet

Årets projekt handler om at hjælpe børn og unge i Jakartas kampunger til at blive endnu bedre til at forstå klimaforandringerne – og håndtere dem praktisk i deres egen ’landsby’. 

I skolerne vil de blive undervist i, hvad klimaændringer er, og hvordan de bedst kan forberede sig, før oversvømmelserne rammer.Samtidig bliver skolerne rustet til at håndtere klimarelaterede katastrofer, så børnene kan føle sig trygge og bliver inddraget i praktiske løsninger, der faktisk gør en forskel lige der, hvor de bor.

Unge skaber forandring

Et andet fokus i projektet er at støtte ungdomsgrupper, som arbejder med klima i deres nærområder. Gennem initiativet ’Youth Climate Action Accelerator’ får 30 ungdoms-organisationer støtte og små tilskud til at gennemføre egne klimatiltag i lokalområdet.

De unge arrangerer fx oplysningskampagner, affaldsindsamlinger eller workshops, hvor de laver plastik- og papiraffald om til brugbare ting som tasker eller notesbøger, som de senere kan sælge.  

Stemmer, der bliver hørt

Projektet handler ikke kun om at lære – men også om at blive lyttet til. Børn og unge i kampungerne får også hjælp til at engagere sig i dialog med byens beslutningstagere, hvor de deler deres erfaringer og idéer til, hvordan byen kan udvikle en børnevenlig og lokalt forankret klimaindsats. Målet er at sikre, at børn og unges perspektiver integreres i byens fremtidige klimaplaner.

En mere tryg fremtid

Med undervisning, bæredygtige initiativer og styrket indflydelse støtter projektet Jakartas udsatte børn og unge i at tilpasse sig klimaforandringerne. Når de lærer at forstå klimaet og får støtte til at handle, er de ikke længere bare ofre – men er med til selv aktivt at gøre en forskel og medvirke til en bedre fremtid for hele deres lokalsamfund.

 

Fakta om PlanBørnefonden

  • PlanBørnefonden arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at give børn og unge en bedre fremtid. Det gør vi dels gennem sponsor-programmer, dels gennem programarbejde, som støttes af private fonde og store donorer som Danida. 
  • Vi arbejder for at sikre børns rettigheder og skabe lige muligheder for alle, uanset køn – i tæt samarbejde med Plan International, der er en af verdens største og ældste børnerettighedsorganisationer. 
  • Vi fokuserer på at sikre børn en sund og tryg barndom, at gøre unge til aktive medborgere, at skabe modstandsdygtige lokalsamfund og at yde humanitær bistand. 
  • Plan har arbejdet i Indonesien siden 1969 med særligt fokus på at bekæmpe diskrimination og ulighed. 
  • Plan International Indonesia er aktivt engageret i at fremme børns rettigheder, give bedre adgang til uddannelse og sundhed samt øge modstandsdygtigheden overfor klimaændringer og katastrofer. 

Disse FN-verdensmål støtter projektet

Mål 4: Kvalitetsuddannelse. Projektet udvikler klimaundervisning og katastrofeberedskab i skoler. Det styrker børns viden og forberedelse på klimaforandringer. 

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene. Der er fokus på at sikre lige adgang og støtte til alle, så alle får lige mulighed for at deltage i projektet.

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. Projektet engagerer børn og unge I bæredygtige projekter I deres lokalsamfund i Jakarta. 

Mål 13: Klimaindsats. Projektet øger klimabevidstheden og skaber konkret handling gennem undervisning og bæredygtige projekter, som styrker samfundets modstandsdygtighed. 

Mål 17: Partnerskaber for handling. Partnerskaber mellem lokale og regionale/nationale aktører styrker samarbejdet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau.  

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 200 kr.
(Pris ekskl. moms)

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Bestil trykt klassesæt

Bestil gratis PDF-klassesæt

Få nyhedsbrevet - og ekstra muligheder

Med U-landskalenderens nyhedsbrev til lærere får du tilbud om materialer og muligheder fra Danida – og opfølgning på resultaterne og hvad andre lærere mener. Det kommer 3-4 gange årligt.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Del på Facebook